Udendørs træning behøver ikke kun indebære cykling og løb. I dag på vej hjem fra træning cyklede jeg forbi et andet privatejet træningscenter, hvor man tager ud og træner på hold Slotsparken i Hillerød, tæt ved, hvor jeg bor. Jeg blev meget inspireret. Det er sikker dyrt at være medlem, men jeg overvejer kraftigt at prøve det, når det bliver lidt varmere i vejret.Udover den friske luft er der også en fordel i de mange D-vitaminer, din krop suger fra sollyset. Undersøgelser viser, at der er op imod 80% danskere, som mangler D-vitamin, hvilket bl.a. kan være med til at give depressive symptomer. Det er én (ud af flere) årsager til, at mange udvikler vinterdepressioner, hvor der er få lyse timer i døgnet.
Jeg vil igang med...
Trailrunning... som vel egentlig er det, jeg gør, når jeg løber i skoven og tager smutveje i stedet for at holde mig til skovstierne. Men måske man skulle planlægge en hel løberute ad disse stier? Når terrænet varierer er træningen mere alsidig, flere muskler aktiveres og på den måde er energiomsætningen givetvis også højere..
FriluftsfitnessENDELIG en undskyldning for at slå mig løs på legepladsen! Armgang i træerne, springe over træstubbe osv. Det fede er, at man kun bruger naturens egne elementer til træningen. Ingen maskiner, der skal indstilles, naturen stiller selv niveauforskellene. Outdoor fitnessclub - here I come.

Rulleskøjteløb
Jeg købte mig et par dyre rulleskøjter forrige sommer i den tro, at det var da bare piece of cake. Men bare fordi jeg var en haj til det som barn, betyder det åbenbart ikke, at jeg også er det i dag! Men nu har jeg jo rulleskøjterne og muligheden... Balancen og motorikken MÅ blive bedre med tiden :)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar